Hund

kastration og sterilisation

Kastration af hanhunden
Fordele:
Kastration dæmper ofte hanhundens aggressioner, hans dominans, trang til at strinte og til at strejfe. De fleste hanhunde bliver rastløse, når en tæve i området er i løbetid. Nogle hyler meget, mister appetitten og/eller stikker af. Denne adfærd undgås eller mindskes ved kastration af hanhunden. Kastration nedsætter desuden risikoen for prostatakræft. Jo tidligere man kastrerer sin hund jo større effekt har indgrebet på adfærden.

Ulemper: Mange hanhunde får lettere ved at tage på i vægt efter kastrationen. Dette er især tilfældet hos hanhunde, som før operationen brugte meget energi på ”hanhundeadfærd”. Hunde af visse langhårede /semilanghårede racer (især spaniels og golden retrievere) kan få en anderledes mere ”ulden” pelstekstur efter neutralisation, som følge af den ændrede hormonpåvirkning.

Alternativer: Kemisk kastration af hund er mulig med et implantat som hæmmer frigivelsen af kønshormoner. Implantatet gives med en kanyle og fuld virkning kan først forventes seks uger efter det er givet. Virkningen holder derefter i seks måneder eller længere. Derefter kan der gives et nyt implantat eller hunden kan vende tilbage til at være rigtig hanhund. Virkningen af implantatet er reversibel og hanhunden kan parre tæver, når virkningen er ophørt. Det er dog ikke undersøgt om fertiliteten bliver den samme igen. Hvis man er i tvivl om man vil have kastreret sin hund, kan det være en god ide at prøve kemisk kastration først, da man vil se samme (både ønskede og uønskede) effekt som ved kirurgisk kastration. Man kan godt give implantatet hvert halve år hele hundens liv, men det bliver ofte meget dyrere end en rigtig kastration.

Sterilisation af tævehunden
Fordele: Først og fremmest undgås uønskede drægtigheder og løbetider. Desuden nedsættes risikoen for brystkræft hos tæven betydeligt, især hvis hun steriliseres tidligt i livet. Risikoen nedsættes mest ved sterilisation allerede før første løbetid. Mange ældre tævehunde får betændelse i livmoderen, det er livstruende sygdom som oftest er operationskrævende. Hos steriliserede tæver er risikoen for livmoderbetændelse næsten helt væk. Nogle tæver (og deres familier) er meget plagede pseudodrægtighed. Det er hormonforstyrrelser efter løbetiden, hvor hunden tror hun har hvalpe og ændrer adfærd. Det viser sig ofte ved rastløshed, piben, graven i gulvtæpper, forsøg på at bygge rede. Ofte bærer hunden rundt på ting som hun tror, er hvalpe. Nogle får mælk i yveret, bliver mere kontaktsøgende, nogle bliver aggressive eller mister appetitten. Tilstanden kan behandles medicinsk med hormoner, men det kræver en ny behandling for hver periode. Hos de fleste tæver der lider af pseudodrægtighed tiltager symptomerne for hver gang. Sterilisation sætter en permanent stopper for disse anfald. Sterilisation anbefales til hunde med epilepsi, da hormonelle udsving kan have indflydelse på anfaldene. Visse hudproblemer er også hormonelt betingede og kan afhjælpes ved sterilisation.

Ulemper: Nogle tævehunde får lettere ved at tage på i vægt efter operationen. Hunde af visse langhårede /semilanghårede racer (især spaniels og golden retrievere) kan få en anderledes mere ”ulden” pelstekstur efter neutralisation, som følge af den ændrede hormonpåvirkning. I sjældne tilfælde kan tæven få svært ved at holde på urinen efter sterilisationen. Dette kan behandles medicinsk, men det kan være nødvendigt med livslang behandling.

Alternativer: P-sprøjte er en hormonindsprøjtning, som kan gives hver femte måned for helt at undgå et tæven kommer i løbetid. Man undgår således også drægtighed og pseudodrægtighed. Vi anbefaler ikke denne behandling, da den øger hundens risiko for at få brystkræft, sukkersyge og livmoderbetændelse. Nogle hunde vil desuden få øget appetit og lettere ved at tage på i vægt pga. behandlingen

subpage-dummy